Alternativ bilvask: Mand kørte i havnen med sin bil

AARHUS: Søndag eftermiddag mødte der en politipatrulje et besynderligt syn, en mand stod næsten på vandet i havnebassinet. Det var dog snyd, idet han reelt stod på taget af sin bil som lå under vandoverfladen.

Præcist hvordan ulykken skete er endnu ukendt, men ifølge Østjyllands Politi slap bilisten uskadt fra vandgangen og havde klaret at redde sig selv ud af bilen.

Brandvæsnet kom til stedet med dykkere, og bilen er nu atter tilbage på fast grund.