Større redningsaktion på Øresund – mindst seks i vandet


Arkivfoto

Mindst seks personer fik mandag eftermiddag så store problemer i Øresund, at de måtte have hjælp fra beredskabet.

En helikopter fra forsvaret samt dykkere og både fra blandt andet Hovedstadens Beredskab deltog i redningsaktionen.

Like localeyes.dk på Facebook

– Én person er blevet reddet op af helikopteren, mens fem andre er kommet i land ved egen hjælp. Dermed skulle alle være reddet i land, siger vagthavende hos Hovedstadens Beredskab.

Redningsaktionen fandt sted mellem Saltholm og den kunstige ø Peberholm. Hos Hovedstadens Beredskab henviser man til Københavns Politi for oplysninger om, hvordan personerne er havnet i vandet.

I Københavns Politi henviser vagtchefen til pressetalsmanden, som dog ikke er til at komme i kontakt med.

/ritzau/