En anholdt: Såret person bragt til RH Traume med knivsår

ALBERTSLUND: Onsdag aften har politiet været talrigt tilstede på Vognporten, hvor der er blevet efterforsket et muligt knivstikkeri.

En person er anholdt på stedet, og en anden er kørt på hospitalet til behandling, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Der er ifølge Københavns Vestegns Politi tale om et knivstikkeri som involverer to personer som i forvejen kender hinanden, angiveligt en overbo og en underbo på adressen.

Politiet formoder ikke at der er tale om bandekriminalitet, men derimod en omgang husspektakler som har udviklet sig særdeles uheldigt.

Gerningsvåbnet var forsvundet, så der blev tilkaldt dykkere som ledte efter kniven - angiveligt uden held.