Tankrøver flygtede uden penge: Truede personalet med stor kniv

KERTEMINDE: Natten til onsdag kl. 01.38 forsøgte en mand at røve Circle K på Grønlandsgade.

Der blev slået alarm kl. 01.38, hvor personalet oplyste at en bevæbnet mand lige havde været inde på stedet og forsøgt at true sig til penge vha. en 20-25 cm lang kniv.

Butikken har dog SafePay, så derfor kunne personalet ikke trække penge ud af systemet og da der blev nævnt noget om en alarm så flygtede gerningsmanden ud af butikken.

Flere politipatruljer ledte efter gerningsmanden der flygtede fra stedet i ukendt retning, han skal angiveligt være omkring 180 cm høj og have været iført mørkt tøj.