Vildt: Eftersat bil fløj over anden bil


Den eftersatte bil fløj over en anden bil og slukkede alt lys i krydsete.

To forskellige politikredse var sent lørdag aften involverede i en biljagt, som endte i den store rundkørsel ved Ikea/Elgiganten i Taastrup vest for København.

- Det starter med, at Midt- og Vestsjællands Politi eftersætter en personbil ude i deres politikreds. Men de kan vist ikke rigtigt følge med bilen, og det hele ender så i vores kreds ude ved Taastrup, siger Peter Grønbek, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi til eb.dk.

Der sad tre personer i bilen med fart på, og de kørte så hurtigt, at de mistede herredømmet over bilen i rundkørslen.

Derfra løb gerningsmændene væk. Ifølge vidner på stedet blev én person anholdt efter uheldet.