Hund samlede pind op: Det var et kanonslag


HELSINGØR: Tirsdag aften omkring kl. 20.30 fik en hundelufter lidt af en forskrækkelse, han luftede sin hund ved Sct Olai Kirke og her fandt hunden en lille pind.

Pinden viste sig dog at være et ueksploderet kanonslag, og der lå en del flere på jorden spredt ud i området.

Der blev straks slået alarm til Nordsjællands Politi som underrettede EOD om fundet, og herfra sendte man Hjemmeværnets Rydningsassistenter ud på opgaven. HJV tager sig årligt af mange opgaver for EOD, med fjernelse af livsfarlige krysantemumbomber, kanonslag og andre eksplosiver.

Rydningsassistenterne tog sig af kanonslagene, angiveligt en 3-4 stykker, som blev taget med til destruktion og opgaven var overstået ved 22-tiden.