Motorcykelværksted ramt af brand: Brandstiftere smed benzin ind gennem vindue

SØBORG: Natten mellem søndag og mandag udbrød der en voldsom brand på et MC-værksted på sydmarken, på stedet arbejdede brandmandskab fra Gladaxe brandstation og Lyngby brandstation for at slukke ilden i værkstedet.

Ifølge oplysninger fra indehaverne af værkstedet var det en påsat brand på stedet idet der var set flere personer i tidsrummet 22.30-23.50 inde på stedet. Her har de på et tidspunkt knust en rude og derefter hældt benzin ind af vinduet og sat ild til.

Ilden ramte selve MC-værkstedet, en række motorcykler som var til reparation og en del udstyr til reparation.

Politiets teknikere var på stedet efter brandtomten var kølet ned, og der er bla. sikret videoovervågning fra stedet sammen med øvrige tekniske beviser.

Ifølge flere kilder er branden angiveligt et led i konflikten mellem Bandidos og NNV, selvom man fra MC-værkstedets side tager skarpt afstand til enhver indblanding i nogen konflikt i opslag på bla. Facebook.