Ældre ægtepar reddet ud af brændende lejlighed


KOKKEDAL: Onsdag eftermiddag udbrød der brand i et ældre ægtepars lejlighed på Egedalsvænge.

Alarmopkaldet om branden indløb hos 1-1-2 kl. 13.23, og politi, ambulance og brandvæsen rykkede straks ud til adressen.

Det var angiveligt røgdykkere fra Nordsjællands Brandvæsen som fik reddet de to ældre beboere ud i sikkerhed, hvorefter de blev overtaget af ambulancepersonalet på brandstedet.

Brandvæsnet havde hurtigt branden under kontrol og slukket mens det ældre ægtepar blev kørt afsted til behandling på hospitalet.

Der er iingen oplysninger om nogen alvorlig personskade, ligesom årsagen til branden endnu ikke kendes.