Voldsom brand hærgede sommerhus i Udsholt

UDSHOLT: Lørdag eftermiddag kl. 16.24 blev der slået alarm om ildløs i et sommerhus på Steenkile-Åsen, inden brandvæsnet nåede frem havde ilden spredt sig med voldsom kraft.

Brandfolkene kunne på lang afstand se den røgsøjle som rejste sig mod himlen, mens en voldsom brand hærgede det tomme sommerhus på Steenkile-Åsen. Det var angiveligt beboere i kvarteret som først opdagede en udviklet brand på husets indbyggede terasse, herfra gik det uhyggeligt stærkt og på kort tid havde ilden fat i langt over halvdelen af huset.

Brandvæsnet var velunderrettet om ilden udvikling på vej mod brandstedet, idet man blev hjulpet via et vidnes mobiltelefon som blev koblet op mod Alarmcentralen, som så oprettede et direkte livestream fra brandstedet. På denne måde kunne operatøren på 1-1-2 se hvad der foregik på stedet og holde brandkøretøjerne underrettet mens de var på vej mod stedet.

Gribskov Beredskab ankom til brandstedet med de første køretøjer omkring 10 minutter efter alarmopkaldet til 1-1-2, her stod flammerne højt op i luften idet ilden havde fået dele af taget til at kollapse.

Brandfolkene angreb ilden med flere strålerør, og husets ruder blev hurtigt knust med brandøkser så brandfolkene kunne stoppe ildens videre spredning i huset udefra. Røgdykkere gik også ind i huset og fik stoppet ildens videre vandring igennem huset, huset har dog uanset hvad lidt en krank skæbne efter den kraftige brand.

Ingen personer er kommet noget til ved branden, husets ejer blev kontaktet af Nordsjællands Politi og underrettet om den uheldige brand i hans sommerhus.

Der er lørdag ikke fremkommet nogen oplysninger omkring en eventuel brandårsag.