Slå løs, slå løs: Flere pressefolk overfaldet af kampklædt politi


KØBENHAVN: Mænd i Sort afsluttede lørdagens demonstration i ro og mag ved Forum, og under den anmeldte demo havde der ikke været nogen bataljer af betydning – men efter demoen gik det fuldstændig over gevind.

Den anmeldte demonstration var således afsluttet i god ro og orden, da der udbrød ballade og politiet trak stavene.

Af ukendte årsager var der mange tilfælde med pressefolk som – trods tydelige Pressekort – blev skubbet og slået af politiet, selv pressefolk med store kameraer blev slået og skubbet af betjentene trods de ikke kan have været i tvivl om at disse ikke var deltagere i balladen.

Det var ikke umiddelbart specielle pressefolk som blev udsat for grov behandling af politiet, men helt generelt var der meget ringe respekt for pressekortet og pressens ret til at arbejde på stedet – en respekt som man ellers selv i krigszoner kan finde ud af at overholde.