Ups: Skovtur i bil tæt på at ende i Odense Å

ODENSE: En mand havde tirsdag middag taget sin bil med i skoven - det skulle vise sig at være en skidt idé.

Da manden skulle vende rundt, for at komme ud af skoven igen, kommer han for tæt på skrænten til Odense Å, og mand og bil var her ved at ryge i vandet.

Brandvæsnet kom dog den nødstedte mand og bil til hjælp og begge er i god behold efter skovturen.

Hvad der fik manden til at tage bilen med i skoven er uvidst, men han blev eskorteret ud af området med en kvindelig betjent som passager.