Hvor er 81-årige Carl Petersen?

HORSENS: Sydøstjyllands Politi og Beredskabsstyrelsens personale søger fortsat efter den 81-årige Carl Petersen, som sidst er set torsdag d. 7. januar.

Sydøstjyllands Politi leder fortsat med lys og lygte efter den forsvundne 81-årige demente Carl Petersen, som er gået fra plejecenteret Ceres i Horsens, og sidst set torsdag d. 7. januar.

Carl Petersen er 172 cm, alm. af bygn og med briller med guldstel - der er ikke yderligere omkring hans påklædning.

Politiet har dagene igennem ledt i den nordlige del af Horsens med helikoptere og hunde, ligesom man har bedt beboere i området om at kigge i baggårde og udhuse.

Mandag har politiet fortsat deres eftersøgning i og ved området omkring Bygholm Å i Horsens hvor der tidligere også er søgt.

Henvendelser i sagen kan ske via 114.