En soloulykke på Vestmotorvejen koster motorcyklist livet


Motorcyklisten kørte ad motorvejen mod vest og havde netop overhalet flere biler. Arkivfoto


En 45-årig motorcyklist blev mandag eftermiddag dræbt, da han kørte galt ved en afkørsel fra Vestmotorvejen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Motorcyklisten kørte ad motorvejen mod vest og havde netop overhalet flere biler.

Like localeyes.dk på Facebook

– Derefter skifter han fra anden til første vognbane for at køre op ad afkørslen mod Ringsted Vest, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Men han mister herredømmet over motorcyklen og kører galt, siger vagtchefen, der ikke kender de nærmere detaljer ved ulykken.

Den 45-årige mand kom fra lokalområdet. Hans pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/