To mænd dræbt i trafikulykke

Et alvorligt færdselsuheld ved Korinth blev anmeldt fredag kl. 14.51, der var sket en alvorlig ulykke hvor en bil var væltet flere gange rundt ind over en mark.

Bilen brød efterfølgende i brand, og en person var dræbt på stedet.

En anden person i bilen var i kritisk tilstand, og Fyns Politi var på stedet sammen med brandvæsen og ambulancer hvor man kæmpede for mandens liv.

Personen i kritisk tilstand endte desværre også med at afgå ved døden, de to dræbte var to mænd i alderen 81 og 84 år fra Nyborg og de pårørende er underrettet.

En bilinspektør arbejdede i længere tid på stedet sammen med politiets teknikere.