Politi fandt håndgranat, pistol og kniv efter trafikuheld


Mandag aften ved 20-tiden blev Københavns Politi alarmeret om påkørsel af parkerede biler og det endte med tilkaldelse af bomberyddere efter fund af en håndgranat.

Efter påkørslen af nogle parkede biler opstod der uro mellem to grupper af unge ved Toftegårds Plads, politiet kom til stede og fik fløjtet kampen af hvorefter patruljerne afsøgte området efter spor hvor der blev fundet en kniv, en pistol og en håndgranat.

Fundet af håndgranaten fik politiet til at tilkalde Ammunitionsrydningstjenesten, det viste sig dog at granaten var ufarlig, oplyser Københavns Politi.
Ingen personer er endnu anholdt i sagen.