Knivstikker jages: 19-årig mand stukket ned bagfra

AALBORG: Sent torsdag aften er en 19-årig mand blevet stukket ned bagfra på åben gade, knivstikkeriet har medført at Limfjordsbroen er totalt spærret.

Den 19-årige mand og et par venner havde været i Jomfru Ane Gade, men var et godt stykke væk fra den kendte festgade da der pludselig kom en mand, formentlig iført en hvid trøje, løbende bagfra og hurtigt stak den 19-årige to gange i ryggen.

Efter det feje angreb flygtede gerningsmanden fra stedet i løb, og politi, læge samt ambulance kom hurtigt ud til stedet hvor den sårede 19-årige mand blev behandlet i ambulancen, og herefter med fuld udrykning kørt til Aalborg Universitetshospital.

Hans tilstand er ikke kendt ved midnatstid.

Knivoverfaldet har medført at Limfjordsbroen blev spærret for trafik, i politiets søgen efter spor idet den 19-årig mand blev fundet liggende på broen.

Vidner til sagen bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.