Mand i tuk-tuk dræbt: Kørte direkte ud foran lastbil


RINGSTED: Fredag eftermiddag blev en ældre mand i en tuk-tuk dræbt på stedet i kollision med en lastbil.

“Manden kom kørende på cykelstien i en tuk-tuk. På et tidspunkt drejer han til venstre ud på kørebane og bliver desværre påkørt af en lastbil,” siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Sonny Bunde, til Ekstra Bladet.

Haslevvej blev ved ulykken spærret fuldstændig i begge retninger, og der blev først ved ved 16-tiden genåbnet for trafikken på stedet..

De pårørende til den dræbte er underrettet.