Politiet rykkede igen ud til uorden i Askerød-bebyggelsen


Torsdag aften kl. 18.16 modtog politiet henvendelser fra borgere i området om, at en gruppe på 15-20 personer var forsamlet på en p-plads i området ved Thors Kvarter. Personerne skulle være maskerede, ligesom der var flere biler på stedet. Arkivfoto


For anden dag i træk rykkede politiet ud til uorden i Askerød bebyggelsen i Greve. Lige som onsdag aften var det en større gruppe unge som torsdag aften lavede uorden. Flere af de unge havde maskeret sig og der var en del biler i området.

Torsdag aften kl. 18.16 modtog politiet henvendelser fra borgere i området om, at en gruppe på 15-20 personer var forsamlet på en p-plads i området ved Thors Kvarter. Personerne skulle være maskerede, ligesom der var flere biler på stedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet kørte til området med flere patruljer for at opretholde ro og orden. I tiden frem til kl. ca. 2200 indløb flere anmeldelser om større eller mindre grupper, der var forsamlet forskellige steder i området omkring Askerød.

Politiet forblev massivt til stede i området indtil da, og umiddelbart medførte politiets indsats med opretholdelse af ro og orden samt kontrol af personerne til en sag om besiddelse af mindre klump hash.

Politiet holder øje med området og forsøger at finde en forklaring på gruppernes samlinger i området de seneste par dage.