Politi: Plejehjemsbeboer indebrændt i nat

AABENRAA: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser at en person har mistet livet ved en natlig brand på Ældrecentret Grønnegården.

Vedkommende er afgået ved døden i forbindelse med branden på plejehjemmet, og er ulykkeligvis indebrændt i sin lejlighed på stedet.

Brandårsagen er pt. ukendt, og Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med undersøgelser.

De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.