Stor villa totalt nedbrændt i nat: Mand sigtet for vold og ildspåsættelse

En villa på Broksøvej i Herlufmagle er brændt ned, eften det blev hærget af en brand natten til søndag.

Der blev slået alarm til 1-1-2 kl. 02.42 om brand på adressen Broksøvej, og at det brændte kraftigt. Brandvæsen og politi blev mødt af et overtændt hus, hvor det heldigvis viste sig at der ikke var nogen personer inde i huset.

Der var derfor ingen personskade ved branden.

Af ukendte årsager behandler politiet sagen som værende en påsat brand, og har i den forbindelse anholdt og sigtet en mand i 50'erne.

Han blev søndag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, han blev af dommeren varetægtsfængslet frem til d. 30 september på en anklage om vold og ildspåsættelse.

Brandslukningen stod på gennem det meste af natten og huset nedbrændte totalt.