Flere anholdt med hash i denne weekend


Betjentene fandt yderligere 1243 gram hash, og den 18-årige blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer. Arkivfoto


I denne weekend har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt flere personer for besiddelse og salg af euforiserende stoffer som hash og kokain. To ble anholdt i Slagelse og en i Næstved.

Slagelse lørdag den 5. marts: 18-årig sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Efter et tip visiterede politiet lørdag klokken 5.20 tre unge mænd i en opgang i Slagelse. Visitationen viste, at den ene af mændene var i besiddelse af 7 gram kokain og kontanter samt genstande der viste tegn på videresalg. Politiet foretog derfor også en ransagning af adressen, hvor betjentene fandt yderligere 1243 gram hash, og den 18-årige blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Like localeyes.dk på Facebook

Slagelse søndag den 6. marts: Betjente fandt ca. 215 gram hash.
Politiet ransagede søndag klokken 21.45 en lejlighed på Bredegade i Slagelse. Her fandt betjentene ca. 215 gram hash fordelt på flere steder. Desuden havde lejlighedens beboer – en 20-årig mand – en ulovlig kniv på sig, og derfor blev han anholdt og sigtet efter våbenloven og efter lov om euforiserende stoffer.

Næstved natten til i dag mandag: 15-årig med hash på lommen.
I forbindelse med en almindelig patrulje ved Næstved Banegård blev en 15-årig dreng fra Idestrup standset klokken 1.25 natten til mandag. Han virkede temmelig nervøs, og det var der da også grund til. For betjentene fandt mere end 17 gram hash på ham, og han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.