Ups – bilist glemte at trække håndbremsen


Bilen bliver hejst op af havnebassinet i Faaborg


En uheldig bilist så sin bil onsdag morgen ryge i havnebassinet i Faaborg.

Bilisten havde glemt at trække håndbremsen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han havde lige sat bilen for at gå over og snakke med sin kollega, da han hørte nogen underlige lyde. Han vendte sig rundt og kunne se den hvide Hyundai, han lige havde parkeret, glide ud i havnebassinet, skriver fyens.dk

Det værste var dog, at det slet ikke var hans bil. Det var en venindes, som han bare lige skulle køre ud til Opel for hende. Og det var en næsten ny bil.

En dykker undersøgte bilen på bunden af havnebassinet og fik fastgjort et hejseværk, så bilen kunne bjærges op på kajen.