Voldsom eksplosion i Helsingborg: Bil sprængt i luften på havneområdet

HELSINGBORG: En voldsom eksplosion sendte søndag aften d. 2. august en bil flyvende op i luften, omkring kl. 21.20.

Eksplosionen var så voldsom at borgere i Helsingør og Gilleleje kunne høre braget.

Politiet var hurtigt fremme på stedet, helt præcist på Atlantgatan i Helsingborg, hvor der blev fundet en uidentificerbar bil liggende med bunden i vejret. Vragrester er spredt ud over et stort område, og svensk politi har afspærret et kæmpe område.

Redningsmandskab er tilstede på området, og der er såvel EOD-styrker som retsteknikere på vej til stedet.

Om den voldsomme bombesprængning har kostet menneskeliv er endnu uklart.