Fuld lastbilchauffør kørte ind i grænsetelt

En lastbilchauffør kørte lørdag ind i et kontroltelt ved Kruså-grænseovergangen, og det gav knas i trafikken over grænsen.

Chaufføren skulle ellers blot trille igennem teltet, men præstede at påkøre det i stedet - og det viste sig ved en kontrol med et alkometer at den polske chauffør havde en promille over det tilladte 0.5.

Ved uheldet skete der ingen personskade, men lastbilen havde sat sig godt fast i teltet og blokerede derfor grænseovergangen. Indtil lastbil og telt var kommet fri af hinanden måtte Syd- og Sønderjyllands Politi lede trafikken igennem viua den modsatte vejbane.