Machete røvere dømt for flere røverier


Arkivfoto


To mænd på henholdsvis 21 og 27 år blev torsdag ved Retten i Odense dømt for flere røverier begået i Jylland og på Fyn i foråret og sommeren 2015.

Et af røverierne blev begået i et sommerhusområde i Asperup, hvorunder den forurettede blev tilføjet et sår på hånden ved slag med en machete.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Derudover skete der domfældelse for en række bedragerier begået af den 21-årige.

Den 21-årige blev dømt til behandling på psykiatrisk afdeling, mens den 27-årige blev straffet med fængsel i to år.

Den 21-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til anke, mens den 27-årige modtog dommen. De domfældte blev begge fortsat varetægtsfængslet efter dom.

Begge de dømte er hjemmehørende i Jylland. En tredje medgerningsmand er i december 2015 ved Retten i Odense straffet med fængsel i to år og seks måneder.