Voldsom ulykke på Hillerødmotorvejen: Tre biler i voldsom kollision

HILLERØD: Tre biler er lørdag eftermiddag ved 16-tiden kollideret, der hvor Overdrevsvejen krydser Hillerødmotorvejen i det sydgående spor.

Brandkøretøjerne fra Hillerød var kort efter fremme på uheldsstedet, hvor en bil var ramt i siden, og en anden endt ude i et buskads langs motorvejen.

Der er endnu ingen meldinger omkring personskade, men en person er kørt væk fra stedet med udrykning.