Politiet efterforsker knivstikkeri på Amager


    Knivstikkeriet førte til en kort jagt på en bil, der blev standset på Dronning Louises Bro i København, men som ikke havde noget at gøre med knivstikkeriet. Se optagelser fra gerningsstedet nedenfor.

    Natten til lørdag er to personer blevet stukket med kniv på Amagerfælledvej.

    Det fortæller vagtchef hos Københavns Politi Henrik Stormer tidligt lørdag morgen.

    Den ene person er sluppet med overfladiske skader, mens den anden er blevet indlagt på hospitalet. Den indlagte er ikke i livsfare, oplyser vagtchefen.

    Politiet har endnu ikke overblik over hændelsesforløbet, og det er derfor i gang med at undersøge området.


    Gerningsstedet på Amagerfælledvej.

    /ritzau/