Stor skovbrand nedkæmpes i Nødebo

Brandmandskab fra 4-5 brandstationer er indsat til bekæmpelse af en stor skovbrand i Nødebo, Nordsjælland.

Ilden blev opdaget omkring kl. 15.30 af en cyklist i skoven.

Ved 18-tiden var der gået et areal svarende til 4-6 fodboldbaner op i flammer. Brandvæsnet suger bla. vand fra en skovsø til slukningen, ligesom der er kaldt
en stor mængde tankvogne ind som kører i pendulfart.

Brandvæsnet har fået assistance af en skovmaskine som kører rundt og bla. vender skovbunden så den kan blive slukket effektivt.

Ilden er nu under kontrol, men slukningsarbejdet varer adskillige timer endnu.