Voldsom soloulykke: 18-årig dræbt på stedet


FREDERICIA: En 18-årig mand blev fredag aften dræbt på stedet i en voldsom soloulykke på Vejle Landevej nord for Fredericia, hvor han påkørte et hus.

Der var ingen vidner til den voldsomme ulykke, og umiddelbart er der ingen åbenlys årsag til at bilen endte direkte inde i husmuren på den lige strækning.

Husets mandlige beboer var hjemme da ulykken skete, men han så intet før bilen med et voldsom brag påkørte huset. Beboeren slap uskadt fra ulykken.

Den dræbte 18-årige bilist er fra Fredericia, og de nærmeste pårørende er ifølge politiet blevet underrettet.