Så ildkugle over Nordjylland: Det var vildt!


Arkivfoto: NASA


Asker Højlund Pedersen fra Hadsund fik sig onsdag eftermiddag en oplevelse ud over det sædvanlige.

– Der er ikke nogen, der forstår, hvor vildt det var, fortæller Asker til DR Nordjylland.

Like localeyes.dk på Facebook

– Jeg kører fra en forelæsning på universitetet i Aalborg klokken kvart over fire, og jeg har en kammerat med på telefonen.

LÆS OGSÅ: Vildt! Nasa finder flydende vand på mars
– Da jeg så er to kilometer uden for Hadsund, ved Terndrupvej, synes jeg, der et eller andet, der lyser op, og det er jo egentlig stadig lyst.

– Jeg kigger skråt ud af forruden og tænker, det må været et fly, der er ved at styrte ned. Det kommer bare nærmere og nærmere, og min kammerat spørger, hvad sker der? Hvad sker der?

Jeg tænker: Jeg bliver ramt

Da fænomenet kommer tættere på kan Asker Højlund se, at der mere er tale om en stor sten med en lang lysende hale efter sig.

– Det er en kæmpe sten simpelthen. Måske halvt så stor som bilen og med en stråle på omkring 100 meter. Den er helt tydelig.

– Den flyver ind over nogle træer, og det er dér, jeg bliver opmærksom på, at den ikke er ret højt oppe, fordi træerne skygger for den. Jeg når at tænke, at jeg vil blive ramt, og er på vej ud i rabatten.

LÆS OGSÅ: TV: Historisk landing med rumfartøj på komet – se animationen
Det er fuldstændig vildt, siger Asker Højlund Pedersen til sin kammerat i telefonen, og gør sig klar på, at bilen i det mindste må give et hop, når det, der ligner en meteor rammer jorden.

Han vurderer, at hele scenariet udspiller sig på omkring to til tre sekunder.

Da det er ovre, og han er hjemme, har han svært ved at falde ned på jorden igen, så at sige.

– Jeg har sovet nogle få timer i nat. Jeg sad i sofaen rystede og måtte bestille en pizza, lige inden de lukkede.

– Det er jo helt ude af kontekst, som om jeg har været med i en film, fortsætter han.

Her til morgen, er han sikker på, at meteoren eller resterne af, hvad det end var nu ligger i området.

– Tro mig, den må jo være landet et eller andet sted.

Flere nord- og østjyder beretter på de sociale medier om, at de på samme vis har set en meteorlignende genstand over himlen i går eftermiddags.