Vild biljagt ender i hæk ved Københavns Zoo

Føreren af en stor Mercedes CLS stak af efter han havde landet luksusbilen i en hæk.

Inden den kedelige parkering var han blevet jagtet fra Damhussøen, hvor en patrulje havde forsøgt at standse bilisten, fordi han kørte for stærkt.

I stedet for at stoppe kørte han fra politiet.

På Sønder Fasanvej ved Københavns Zoo endte biljagten i en hæk, hvorefter føreren af bilen stak af til fods.

Han er søndag fortsat på fri fod.