Tyve forsøgte at dumpe pengeskab i frossen sø


Syd- & Sønderjyllands Politi har lagt dette foto ud på Twitter.

Søndag eftermiddag alarmerede forbipasserende politiet, at der lå et stort pengeskab i den delvist tilfrosne “Bilka-sø” i Esbjerg. Politiet har delt et foto af det lidt særprægede syn.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Først har de haft bøvl med at stjæle pengeskabet. Derefter kunne de ikke få det op. Så dumpede de pengeskabet i søen, men det lykkedes heller ikke, fordi der var is på søen, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til newsbreak.dk

Politiet formoder, at pengeskabet stammer fra et indbrud i Esbjerg. Sagen skal nu undersøges nærmere.

Pengeskabet blev fundet søndag ved 13.15-tiden.


Øv - først bøvl med at stjæle pengeskab, kunne ikke få det brudt op og ved dumpning i sø var vandet stift. Syd- & Sønderjyllands Politis besked på Twitter.