Efterlyste Ragnar Haug er fundet død


BRØNSHØJ: Tirsdag den 7. januar 2020 er den efterlyste nordmand, 56-årige Ragnar Haug, fundet død ved volden ved Vindingevej i Brønshøj.

Han blev fundet som led i en fornyet eftersøgning i området med politiets hunde.

De pårørende er underrettet.

Der er foretaget ligsyn, og der er foreløbig ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse, og sagen efterforskes ikke som mistænkelig.

Københavns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.