Kraftig brand skal undersøges af politiet


Ejendommen var overtændt, da brandvæsenet kom frem.


En kraftig brand i en ejendom ved Igelsø syd for Holbæk skal nu undersøges af politiet.

Branden på Ringstedvej 242 blev opdaget af en tilfældig forbipasserende bilist.

Like localeyes.dk på Facebook

Bilisten kørte selv frem til brandstedet, men kunne konstatere, at der allerede var kraftige flammer overalt i huset. De fleste vinduer var sprængt på grund af varmeudviklingen.

Brandvæsnet konstaterede straks de kom frem, at huset var overtændt, så det var ikke muligt at trænge ind i bygningen for at søge efter personer og dyr.

Brandvæsnet fik bugt med flammerne i de tidlige morgentimer. Husets første sal var faldet sammen, som følge af branden.

Der var heldigvis ingen beboere til stede, og først på morgenen lykkedes det politiet at få kontakt til ejeren, en 41-årig mand fra Holbæk. Han havde ophold sig andetsteds, idet huset er under renovering.

Politiet vil onsdag undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen.