Skæv 16-årig billist anholdt for tyveri af benzin


Herudover viste det sig også, at den unge mand en time forinden havde stjålet benzin fra Shell i Korsør, hvilket han også blev sigtet for. Arkivfoto


Politiet standsede mandag aften ved 21 tiden en bil på Næstvedvej i Fuglebjerg, da bilen ikke havde noget lys på, og den desuden var afmeldt hos skat, så der ikke længere var forsikring på køretøjet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det viste sig, at være en kun 16-årig ung mand fra Grevninge og da han virkede påvirket valgte betjentene, at foretage en narkometertest af ham, som da også viste positivt resultat for hash, og han indrømmede dog også overfor betjentene, at han havde røget hash dagen før.

Da betjentene visiterede ham, fandt de også en peberspray i hans jakkelomme, og den unge mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, for ikke at have korrekt lygteføring, for at køre i et køretøj uden forsikring, for kørsel i påvirket tilstand og sidst men ikke mindst, for overtrædelse af våbenloven.

Herudover viste det sig også, at den unge mand en time forinden havde stjålet benzin fra Shell i Korsør, hvilket han også blev sigtet for.