Hovsa: Kvindelig bilist endte i gadekær

KISSENDRUP: Ved 19-tiden tirsdag aften, kørte en kvinde i gadekæret i Kissendrup, udover ridser i stoltheden og en meget druknet bil skete der ikke nogen videre skade.

Det var en meget kold fornøjelse at ryge i gadekæret, kvinden fik sig dog kæmpet ud af bilen og endte med at sidde på taget af bilen i ventetiden på redningen.

Kvinden blev efter den kolde tur i vandet kørt til tjek på OUH, mens bilen som stod i vand op til vinduerne måtte trækkes op på fast grund af en kranvogn.

Hvordan kvinden bar sig ad med at ende i gadekæret er ikke kendt.