Kvinde fik hånd sprængt i stykker af kanonslag


KØBENHAVN: En 32-årig kvinde er indlagt på Rigshospitalet med en uhyggelig fyrværkeri skade, efter hun samlede et kanonslag op på Nørrebro – et øjeblik før havde en gruppe personer kastet kanonslaget efter kvinden.

En større gruppe mænd kastede lørdag aften et kanonslag efter en 32-årig kvinde på Korsgade, kvinden samlede af ukendte årsager kanonslaget op hvorefter det eksploderede i hånden på hende.

Det medførte store skader på kvindens hånd, det bekræfter Københavns Polti som også oplyser at kvinden har fået beskadiget sit ene lår.

Mens lægerne søndag arbejder på at redde hvad reddes kan af kvindens hånd, så forsøger politiet at finde frem til gruppen af mænd som kastede det farlige fyrværkeri efter kvinden – endnu er ingen personer blevet anholdt i sagen.

Var du vidne eller har du oplysninger i sagen? Så kontakt straks Københavns Politi på 1-1-4.