Demonstranter vælter stillads på omstridt arbejdsplads


    Demonstranter har mandag formiddag væltet et stillads i Lundtoftegade i København, skriver Ekstra Bladet.

    Uroen har ulmet i flere dage. De protesterende stilladsarbejdere har sagt, at de mener, at stilladset er opsat ulovligt.

    Fagforbundet 3F har tidligere oplyst, at der kører en sag mod arbejdsgiveren for underbetaling.

    Angiveligt har politiet været talstærkt til stede i Lundtoftegade. Her har cirka 300 personer ifølge Ekstra Bladet været forsamlet for at protestere mod arbejdsforholdene på pladsen.

    /ritzau/