Mand fundet med flere knivstik i kroppen


KØBENHAVN: En yngre mand er fundet med flere knivstik i kroppen, manden blev fundet på V.E. Gamborgsvej søndag aften.

Politiet var søndag aften ved 18-tiden massivt til stede på Lindevangs Alle og V.E. Gamborgsvej, som begge var totalt afspærret.

– Vi undersøger et kriminelt forhold. Vi arbejder på stedet og i området og har ikke yderligere oplysninger, lød det i første omgang fra Københavns Politi.

På stedet blev der tydeligvis søgt efter noget af Romeo-patruljerne, som svært bevæbnet bevægede sig rundt og bla. afsøgte i div opgange og gårde på stedet. Det viste sig senere at der var tale om søgning efter en gerningsmand og et gerningssted for et knivstikkeri – muligvis i forbindelse med et røveri.

– På V.E. Gamborgsvej fandt vi en yngre mand, der var blevet stukket flere gange med en kniv. Han er udenfor livsfare. Vi har ikke kunnet lokalisere stedet, hvor overfaldet skulle være fundet sted eller gerningsmanden. Der er muligvis tale om røveri, oplyste Københavns Politi ved 20-tiden, søndag aften.

Hvis man har oplysninger i sagen – så kontakt politiet på 1-1-4