Mand anholdt for knivstikkeri på Strøget i København


KØBENHAVN: En person er lørdag aften blevet stukket ned på Strøget, offeret er ifølge Københavns Politi ikke i livsfare.

Københavns Politi oplyser på Twitter at der er foretaget anholdelse af en formodet gerningsmand til knivstikkeriet.

Vidner til knivstikkeriet, som skete udfor nr. 22 på Vimmelskaftet, fulgte efter gerningsmanden og ledte politiet frem til ham, han blev pågrebet på Rådhuspladsen og anholdt.