To mænd efterlyses for hjemmerøveri i Søborg


Røverne kørte forurettede ned til en hæveautomat og hævede penge på hans kort. Arkivfoto


Lørdag den 05-12-2015 kl. 05.15 blev en ældre mand udsat for et hjemmerøveri på Blomsterparken, hvor to gerningsmænd truede kniv til udlevering af kontanter.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Københavns Vestegns Politi i døgnrapporten.

De kørte forurettede ned til en hæveautomat og hævede penge.

Røverne beskrives som:

A. Mand, afrikansk af udseende, 30-35 år, 175-180 cm, kraftig kropsbygning, kort sort hår. Han var iført mørkt tøj og strikket tophue.

B. Mand, afrikansk af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, muskuløs kropsbygning, mellemlangt sort hår. Han var iført mørkt tøj. 

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.