Pistol og blod på gaden efter muligt bandeskyderi

    Københavns Politi har mandag aften fået anmeldelser om skyderi i Valby.

    - Vi har fået flere anmeldelser om, at der skulle være skudt i nærheden af Toftegårds Plads, siger politiets vagtchef Henrik Brix kort før klokken 22.

    Det er uvist, om skyderiet har forbindelse til den igangværende konflikt mellem banden Brothas og udbrydergruppen NNV, som i den seneste tid har ført til sprængninger og skyderier i og omkring København.

    Så sent som natten til mandag eksploderede en håndgranat foran en vandpibecafé på Amager. Ifølge politiet skete det i forbindelse med konflikten mellem de to grupper.

    Konflikten betyder også at Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi mandag valgte at forlænge de visitationszoner, som har været gældende i de sidste fire uger.

    /ritzau/