Flere personer tilset efter kraftig brand i Lyngby


Politi og brandvæsen er rykket ud til en kraftig brand i en lejlighed på Melagervej i Kongens Lyngby.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter kort efter klokken seks fredag morgen.

– Vi forventer at arbejde på stedet nogle timer endnu og anmoder befolkningen om at søge andre veje på arbejde her til morgen, skriver politiet.

Imens oplyser Beredskab Øst, at brandvæsenet har sendt i alt fire udrykningskøretøjer på stedet. Det ene køretøj medbringer en drone fra brandstationen i Gentofte.

Ifølge beredskabet er der anmodet om tre ambulancer fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

– Vi arbejder intenst på at få branden under kontrol, skriver Beredskab Øst på Twitter.

/ritzau/