Inden kampen mellem Brøndby og FCK: Det skriver politiet om særtog og ruter


FCK fans på vej mod Brøndby Stadion. Arkivfoto

I morgen spilles det traditionelle fodbold-derby mellem BIF og FCK på Brøndby Stadion. Der vil blive indsat særtog, der er planlagt fan-ruter og der vil være store trafikale omlægninger omkring Brøndby Stadion.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse:

Søndag den 8. november er der kick-off kl. 18 mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion. Hos Københavns Vestegns Politi ser vi frem til at assistere naboer, trafikanter og alle fodboldfans før, under og efter kampen, i ønsket om at det bliver en god aften for alle.

DSB indsætter særtog der kører fra Dybbølsbro Station uden stop til Brøndbyøster Station før kamp og retur efter kamp:
Planlagt afgang Dybbølsbro Station før kamp: kl. 15.48 (ankomst kl. 15.56)
Planlagt afgang Brøndbyøster Station efter kamp: kl. 20.38 (ankomst kl. 20.47)

Fan-rute FCK:
Det vil være muligt for FCK-fans at gå i samlet flok fra Brøndbyøster Station til nordsiden af Brøndby Stadion via Brøndbyøster Torv, Brøndbyøster Boulevard, Brøndbyøstervej, Højstens Boulevard, Park Allé og Brøndbyvester Boulevard (ca. 2,7 km). Det vil være ad den samme rute FCK-fans kan gå tilbage til Brøndbyøster Station efter kampen. I forbindelse med at FCK-fans går af ruten mellem kl. 16 og 16.45 og igen mellem kl. 19.50 og 20.45, vil de pågældende veje være kortvarigt lukket for øvrig trafik. På hele ruten vil der være dialog-politi i gule veste.

Brøndbys fans:
Der er flere forskellige arrangementer for Brøndby-fans inden kampen. Også her vil der være dialog-betjente i gult. Størsteparten af Brøndbys fans vil ankomme til Brøndby Stadion i den sydlige ende.

Vejene og parkering omkring Brøndby Stadion:
Mellem kl. 15 og 18 – og igen i en periode efter kampen vil der være svært fremkommeligt og kortvarigt spærret omkring Brøndby Stadion.
Kl. 16 åbnes portene for publikum på Brøndby Stadion, kl. 18 fløjtes kampen i gang og ca. kl. 19.45 slutter kampen, og publikum bevæger sig væk fra området.

Det vil ikke være muligt at parkere på Brøndbyvester Boulevard. Brøndbyvester Boulevard fra Stadion og ned til Holbæk Motorvejen vil være spærret for parkering fra tidligt søndag. Til gengæld er det et større antal parkeringspladser i området omkring Sognevej nord for Brøndby Stadion (nordøst for Brøndby Rådhus). I området vest for Brøndby Stadion vil det være nemmest at finde parkeringsplads. Disse p-pladser ligger ikke i umiddelbar nærhed af de angivne fan-ruter.

Følg det hele på Københavns Vestegns Politis Twitter-profil.

Følg med på DSBs Twitter-profil

praktisk info fra Brøndby IF