Politi kæmper med 16 ton valle med kurs mod bæk


Arkivfoto

Syd- og Sønderjyllands Politi er rykket ud til en forureningsulykke i Hoptrup syd for Haderslev, hvor der løber valle ud fra en silo.

Det oplyser politiet på Twitter.

- Vi er ved forureningsulykke, hvor der ukontrolleret løber valle ud - mere end 16 ton løber ud i retning mod Hoptrup Bæk.

- Vallen er ikke giftig for mennesker, men kan lugte grimt og være fedtet, skriver politiet på Twitter.

Mens vallen ikke er farlig for mennesker, skulle den ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi være skadelig for fisk.

/ritzau/