22-årig i kritisk tilstand: Faldt 12 meter ned fra tagryg


(Arkivfoto)

AARHUS: En 22-årig mand ligger i kritisk tilstand på Skejby Sygehus efter et styrt på 12 meter fra en tagryg i Den Gamle By, tidligt lørdag morgen.

Politi, ambulance og redningsmandskab blev alarmeret om ulykken kl. 07.09 via 112 fra Den gamle By. Her havde den 22-årige mand og hans kammerat skaffet sig adgang til et opsat stillads, og derfra var de kravlet ud på en tagryg.

Den 22-årige mand faldt pludselig ned fra ca. 12 meters højde, og ifølge Østjyllands Politi i kritisk tilstand.

– De nærmere omstændigheder undersøges nærmere, og de pårørende er underrettet oplyser Østjyllands Politi om den tragiske ulykke.