Anklagemyndigheden har 47.000 gamle straffesager liggende


Arkivfoto


Bunker af sager hober sig op hos flere anklagere, og antallet af straffesager, der er over 180 dage gamle, er mere end firedoblet de seneste tre år.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Anklagemyndigheden har således 47.390 sager liggende, der er mere end 180 dage gamle, og hvor der stadig ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale, skriver avisen. I 2016 var tallet 11.394.

Det kan få konsekvenser for sagernes udfald, når de er af ældre dato.

Det bliver blandt andet sværere at fremskaffe beviser, når en sag endelig løftes, og vidners minder blegner, så afgørende detaljer kan gå tabt med tiden.

Især vidneforklaringerne spiller i mange sager en afgørende rolle, mener en anklager, som af hensyn til sin karriere ønsker at være anonym.

– Vidner er i mange straffesager vores vigtigste bevis. Men du kan ikke forvente, at fru Jensen kan huske og forklare noget i detaljer, som hun har set for fire år siden.

– Hvis vidner ikke kan huske noget, så har jeg ikke en sag. Derfor er det så vigtigt, at de afgiver forklaring hurtigt, siger anklageren til Berlingske.

Avisen har talt med 12 anklagere, og flere af dem mener, at netop den lange sagsbehandlingstid har ført til, at skyldige er gået fri.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden sker trods et politisk fokus på netop at nedbringe den. Ventetiden varierer sagstyperne imellem.

Mens sager om tyveri, narko, færdsel og sædelighedsforbrydelser behandles langsommere i dag end for ti år siden, kommer sager om økonomisk kriminalitet hurtigere for retten.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, forholdt sig i juli til den lange sagsbehandlingstid i blandt andet voldssager. Et faktum, der ikke kom bag på ham.

– Det kan ikke være overraskende for nogen, når vi i politiet skal udføre så mange forskellige opgaver, og der hele tiden kommer flere til.

– Så skal der prioriteres benhårdt, og det vil gå ud over sagsbehandlingstiden, sagde han dengang med henvisning til blandt andet grænsekontrol, bevogtning af potentielle terrormål og indsatsen mod banderne.

Også VM i ishockey i maj 2018 og et ressourcetungt folketingsvalg i juni i år har tæret på ressourcerne.

/ritzau/