Voldsom påkørsel mellem tankbil og varevogn spærrer motorvej


    Arkivfoto

    Østjyske Motorvej er spærret i begge retninger ved Taulov efter påkørsel mellem en tankbil med olie og en varebil.

    En person er kommet til skade ved ulykken.

    Det meddeler vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Klaus Hansen tidligt mandag morgen.

    Han kan dog ikke sige noget om den tilskadekomnes tilstand.

    - Tankbilen bliver påkørt bagfra af en varebil, og i den forbindelse kommer en person til skade, siger han.

    I et tweet tilføjer Vejdirektoratet, at oprydningsarbejde er i gang, og at man tidligst forventer, at motorvejen genåbner klokken 06.15.

    Ulykken skete afkørsel 60B mod Taulov Nord mellem Fredericia og Skærup.

    /ritzau/