Politiet slog til mod hashmarked i Næstved


Arkivfoto


Ved en aktion, som politiets efterforsknings-afdeling foretog på Kærlighedsstien i Næstved onsdag aften, observerede betjentene, at der blev handlet med euforiserende stoffer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Betjentene slog til mod en 19-årig mand og beslaglagde tre små salgsklumper hash på tilsammen 1,8 gram og yderligere 1,5 gram hash, som han havde på sig. Han havde endvidere lidt kontanter og nogle tomme salgsposer på sig. Den 19-årige blev klokken 20.08 anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Senere på aftenen observerede betjentene fra efterforskningsafdelingen, at der blev handlet med euforiserende stoffer på Ramsherred i Næstved.

Betjentene slog til klokken 20.54, og en 23-årig mand fra Næstved blev fundet i besiddelse af en salgspose indeholdende et cannabis-blad og 1,5 gram hash.

Han blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.