15-årig stukket ned på Axeltorv

KØBENHAVN: Torsdag aften omkring kl. 20.20 blev der slået alarm om et knivstikkeri på Axeltorv, overfor Tivoli.

Knivstikkeriet skete kort efter aftenens koncert i Tivoli, og da de mange mennesker skulle ud opstod der ifølge Københavns Politi en ond stemning.

Hvorfor den 15-årige endte med at blive stukket i benet med en kniv er endnu ukendt, men Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet at den 15-årige ikke er i livsfare.